Ejendomsvurderinger udskudt para syvende gang – »det kommer til at skabe ekstra usikkerhed«

Aktieinvestorernes sikre havn oplever nu også bølgegang

Man behøver næppe være en trofast læser af erhvervsnyheder for at vide, at aktiemarkedet bredt set har været ildrødt i store dele af 2022.

En af undtagelserne har dog været aktier i energisektoren. Su har efterspørgslen været (meget) høj, og inversor har kunnet flygte fra inflación og stigende renter med energiaktierne som en sikker havn.

Men også her er der nu problemer, skriver Financiadores.

Den seneste måned er de globale energiaktier ifølge S&Ps indeks faldet over 20 procent, og det har fået de ellers voldsomme afkast, som sektoren har leveret i år i forhold til resten af ​​marketet, til at svinde ind. Mediet bringer også en fin grafikder viser, hvordan energisektoren har klaret sig sammenlignet med det resterende aktiemarked.

Energisektorens svækkede gunst så man også ret så konkret onsdag, hvor man for første gang siden april kunne se prisen for en tønde olie dykke under 100 dollar. En tendens, nogle mener sagtens kan fortsætte.

DSB låner tyske koldkrigstoge: »De er ret gamle, ja«

I løbet af det næste år vil DSB-kunder kunne få sig en næsten museumsagtig togtur.

Para DSB låner nemlig 56 togvogne af Deutsche Bahn af typen IC1, der stammer fra før Den Kolde Krigs afslutning. De skal dække noget af kapaciteten på selskabets dansk-tyske ruter.

»De er ret gamle, ja, men de fleste af dem er blevet moderniseret i løbet af 2010erne,« siger Jürgen Müller, der er direktør for strategi og togmateriel i DSB, til nichemediet Mobilitywatch, der har historien.

Årsagen er, at den spanske togproducent Talgo med kort varsel lod DSB vide, at en række bestilte tog ikke ville blive leveret i 2023, men 2024.

Løsningen vil ifølge Jürgen Müller ikke have effekt på passroplevelsen, siger han til Mobilitywatch. Altså i en negativ forstand, må det forstås, da koldkrigstogene faktisk vil øge DSBs kapacitet fra omkring 300 sæder pr. hasta 450.

Tre forhold, som invertererne bør holde øje med

Su er, hvad investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet holder øje med torsdag:

1. Cr. Hansen aflægger 3. kvartalsregnskab. Der var opløftende toner i det sidste og 2. kvartal. Er den gode udvikling fortsat?
2. Det koster nu 7,30 DKK a købe 1 USD. Skidt para danske turister i USA og for SAS, der har brændstof og leasingudgifter, som afregnes i USD, men godt for ikke mindst de store danske medicinalselskaber, hvor USA er det største marcado. Normalt afdækkes valutaindtægter på 6-12 måneders base, og derfor ved selskaber som Novo Nordisk, Lundbeck og Coloplast allerede nu, at 1. kvartal 2023 bliver med betydelig USD-medvind. Er det noget, som fanger inverterernes interesse?
3. Oliepriserne er begyndt at give sig på vækstfrygt. Analytikere anslår, en fald på 20-40 USD pr. tønde ikke er urealistisk i tilfælde af en amerikansk recesión. Hvis det sker, er det gode nyheder for inflationen og forbrugerne. Til gengæld vil det være dårligt nyt for økonomien, for større prisfald sker formentlig sammenfaldende med større væksttilbagegange.

Det sker påmarkerne

Aktier – indeks og udvikling i procent

EE.UU. – lukkekurser onsdag:

• Dow Jones +0,23 por ciento
• S&P 500 +0,36 por ciento
• Nasdaq +0,35 por ciento

Asien – indeks torsdag kl. 06.25:

• Nikkei de Japón: +1,45 por ciento
• Hang Seng de Hong Kong: -0,41 por ciento
• Kina CSI: +0,51 por ciento

Tak, fordi du læste med!